Testamente, fremtidsfuldmagter og ægtepagter

Forebyg konflikterne

TESTAMENTE


Et testamente kan forebygge uenigheder mellem de efterladte. De fleste kan med fordel oprette et testamente, også selv om man er gift og kun har fællesbørn. I den situation vil man kunne sikre, at den længstlevende får mest muligt, sådan at børnene først arver, når længstlevende er død. Der kan være mange fordele ved at undlade at sidde i uskiftet bo. Herudover er der mange situationer, hvor det er vigtigt, at man opretter et testamente. Du kan læse om de typiske situationer nedenfor.

 

UGIFTE SAMLEVENDE

Er I ugifte samlevende, arver I ikke automatisk hinanden, med mindre der er oprettet et testamente. Det gælder uanset, hvor længe I har levet sammen.

Hvis I har børn sammen, betyder det, at børnene arver alt efter hver af forældrene. Konsekvensen kan være, at den længstlevende af jer kan få problemer med at blive boende i familiens bolig, når førstafdødes børn eller førstafdødes forældre, hvis der ikke er børn, vil skulle arve alt efter førstafdøde. Ejer I som samlevende en ejendom sammen, bør I derfor overveje, om I f.x. skal arve hinandens halvdel af ejendommen i tilfælde af dødsfald.

   

ÆGTEFÆLLE

Som nævnt ovenfor kan ægtefællen sidde i uskiftet bo, hvis I kun har fællesbørn. Det fastholder imidlertid ægtefællen på en sådan måde, at ægtefællen ikke har fuld rådighed over boet og ikke kan gifte sig igen. Endelig har det nogen skattemæssige konsekvenser at sidde i uskiftet bo. Det anbefales derfor, at der oprettes et testamente, hvor der testeres mest muligt til den længstlevende ægtefælle.

Har I hver jeres børn og måske også fællesbørn, kan I som udgangspunkt ikke sidde i uskiftet bo, og det er derfor særligt vigtigt, at der oprettes et testamente. Ellers vil ægtefællen skulle udrede et større beløb til førstafdødes børn.

      

FREMTIDSFULDMAGTER

Den 1/9 2017 trådte lov om fremtidsfuldmagter i kraft. Loven skal skabe bedre mulighed for, at privatpersoner selv kan bestemme, hvem der skal varetage deres interesser, når de ikke længere er i stand hertil på grund af svækket helbred, herunder demens.

Loven skaber samtidig en bedre retssikkerhed og forebygger misbrug af fuldmagter.

   

GENERALFULDMAGTER

Det har hidtil kun været muligt at oprette en generalfuldmagt, hvori det bestemmes, at f.eks. en pårø-rende skal varetage ens interesser økonomisk og/eller personligt. De pågældende fuldmagter er fortsat gyldige, men der er ved de almindelige fuldmagter risiko for misbrug.

   

FREMTIDSFULDMAGTENS INDHOLD

Ved en fremtidsfuldmagt kan du give fuldmagt til, at en anden/nogle andre kan handle på dine vegne, både økonomisk og i visse tilfælde personligt over for det offentlige. Ved oprettelse af en fremtidsfuldmagt kan det som oftest undgås, at der bliver tale om et værgemål.

Fremtidsfuldmagten skal oprettes digitalt i fremtidsfuldmagtsregisteret og underskrives med NemID. Herudover skal fremtidsfuldmagten vedkendes for en notar i Retten, hvilket svarer til de regler, vi i dag kender i forbindelse med oprettelse af et testamente. Notaren skal sikre, at den pågældende er i stand til at handle fornuftsmæssigt ved oprettelsen af fuldmagten, ligesom notaren skal sikre, at oprettelsen er sket af den pågældende selv.

Fuldmagten får ikke virkning fra oprettelsen, men får først virkning, når fuldmagtsgiver får brug for det. Efter anmodning fra fuldmægtigen eller fra fuldmagtsgiver træffer Statsforvaltningen afgørelse om, at fuldmagten skal træde i kraft. Statsforvaltningen fører endvidere i et vist omfang tilsyn med, at fuldmægtigen varetager fuldmagtsgiverens interesser.

De nye regler sikrer bedre retssikkerhed på området, og det mindsker risikoen for misbrug af fuldmagten. 

    

ÆGTEPAGT

En ægtepagt er en aftale, der er indgået mellem jer som ægtefæller om, hvilke dele af jeres formue, I ønsker delt ved skilsmisse. Vi har stor erfaring med at oprette ægtepagter. Hvis der er bestemte aktiver eller værdier, som I ikke ønsker at dele ved separation/skilsmisse og/eller død, skal der oprettes en ægtepagt om særeje. Ægtepagten kan også bruges til at sikre hinanden i tilfælde af dødsfald, således at der tilgår længstlevende mest muligt.

Endvidere kan I ved en ægtepagt indgå aftaler om deling af jeres pensionsopsparinger.

En ægtepagt skal underskrives personligt af jer begge og tinglyses i Personbogen for at være gyldig. Det frarådes, at I selv udarbejder en ægtepagt, idet der er temmelig komplicerede regler for, hvad man kan aftale i en ægtepagt, ligesom konsekvenserne af en ægtepagt kan være uoverskuelig for jer.

Hvis I udarbejder en ægtepagt uden advokatbistand, risikerer I, at aftalen bliver ugyldig, eller at aftalen får en anden virkning end tilsigtet.

HVORNÅR KAN EN ÆGTEPAGT VÆRE RELEVANT

En ægtepagt skal tilpasses jeres konkrete situation. I følgende tilfælde skal I særlig være opmærksomme på, at der skal oprettes en ægtepagt:

∙ hvis en af jer har en betydelig gæld

∙ hvis der er stor forskel i størrelsen af jeres formuer

∙ hvis en af jer har udsigt til udbetaling af en større arv fra forældre eller andre

∙ hvis en af jer ejer en selvstændig virksomhed eller et selskab

∙ hvis I ønsker at dele jeres pensioner lige i tilfælde af skilsmisse

∙ hvis I har børn fra hver jeres forhold, og I ønsker at sikre hinanden bedst muligt

∙ hvis I ønsker, at jeres børn skal arve mest muligt i stedet for at I arver hinanden

Hvis I er i tvivl om, hvorvidt I skal oprette en ægtepagt, opfordres I til at henvende jer. Under en gratis indledende telefonsamtale, vil vi som regel kunne vurdere, om I har brug for en ægtepagt.

Når et forhold bliver indledt, er det kun de færreste der tænker på, at det en dag slutter.

Men sådan er livet nu engang.

  

Bliv kontaktet og hør mere

Inger Højbjerg Christensen

Advokat (H) 

 

Når du udfylder formularen accepterer at blive kontaktet af os. Læs vores betingelser her.